Vedtægter
Vedtægter for Vandklubben Klintholm Havn
§ 1. Foreningens navn
Vandklubben Klintholm Havn, forkortet og benævnes efterfølgende Vandklubben i nedenstående.
§ 2. Foreningens hjemsted og stiftelsesår
Vandklubben er stiftet på stiftende generalforsamling 20. Januar 2021.
Foreningens adresse er Katinkavej 18, 4791 Klintholm Havn Borre på Møn , Vordingborg kommune.
§ 3. Foreningens formål
Vandklubben har fokus på vandaktiviteter, der på tværs af aldre, gør brug af havet, stranden, havnen og den øvrige unikke natur på Østmøn.
Foreningen tilbyder vandaktiviteter, der kan benyttes af alle aldre, og hermed styrke et lokalmiljø for beboere i Klintholm Havn såvel som øvrige lokale på Møn.
Vores vision er at Vandklubben sætter Klintholm Havn på landkortet som en innovativ forening, der formår at samle generationer gennem spændende lokale aktiviteter.
I tråd med Vordingborg kommunes lokalplan for området skal Vandklubben støtte op lokalt med aktiviteter, der skaber et dynamisk miljø for lokalbefolkningen og gør det attraktivt for tilflyttere at flytte til denne del af Møn.
Vandklubben skal være samlingsstedet for de frivillige, samarbejdspartneren for det lokale erhverv og kommunens mønster eksempel på udvikling af det lokale landsbysamfund gennem foreningsliv.
§ 4. Medlemskab
Enhver som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål og idegrundlag kan blive medlem af foreningen.
Ethvert medlem har pligt til at respektere foreningens vedtægter og reglementer samt leve op til foreningens formålbestemmelser, mål og idegrundlag, kan blive medlem af foreningen.
§ 6. Kontingent
Foreningens kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.
Kontingent per Januar 2022
Enkelt medlemskab: DKK 350,-
Ekstra per barn: DKK 50,-
Ekstra per voksen: DKK 100,-
§ 7. Regnskabsår
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret og senest 2 uger før afholdelse af generalforsamling skal det reviderede regnskab være tilgængeligt for medlemmerne på forespørgsel.
§ 8. Bestyrelsen
Stk. 1 Vandklubben ledes af en bestyrelse, der vælges på generalforsamlingen og består af en formand, en kasserer og mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.
Formanden og kassereren vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og er beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der afholdes mindst 3 bestyrelsesmøder årligt. Der udfærdiges referat af møderne, som offentliggøres på klubbens hjemmeside.
Stk. 2 Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2årig periode, hvor formand og mindst et menigt medlem vælges i ulige årstal. Kasserer og mindst to menige medlemmer vælges i lige årstal.
Suppleanter vælges for et år af gangen.
§ 9. Tegningsregler
Stk. 1 Bestyrelsen forestår foreningens daglige ledelse under ansvar for generalforsamlingen og i overensstemmelse med foreningens love. Således forpligtes foreningen ved underskrift af formanden eller kassereren, dog kræves der ved indgåelse af kontrakt og gældsforpligtelser underskrift fra såvel formand som kasserer.
Stk. 2 Vandklubbens medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt for de af Vandklubbens indgåede forpligtelser, for hvilke Vandklubben alene hæfter med sin formue.
§ 10. Generalforsamling
Stk. 1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned og varsles med mindst 1 måneds frist via opslag på hjemmeside eller via email.
Medlemmerne indbydes til senest 2 uger før generalforsamlingen at fremsende skriftlige forslag til dagsordenen enten på mail eller brev til bestyrelsen. Senest 1 uge før generalforsamlingen offentliggøres på klubbens hjemmeside endelig dagsorden med evt. indkomne forslag.
Revideret regnskab afsluttet pr. 31/12 skal være tilgængeligt på forespørgsel senest 2 uger før generalforsamlingen.
Stk. 3 Adgang til generalforsamlingen har alle Vandklubbens medlemmer samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Alle medlemmer over 18 år, der ikke er i kontingentrestance, har stemmeret. Medlemmer under 18 år, der ikke er i kontingentrestance, kan repræsenteres af en forælder med dertil hørende stemmeret.
Stk. 4 Generalforsamlingen er beslutningsdygtigt i henhold til dagsordenen uanset omfanget af det fremmødte antal medlemmer. En beslutning er gyldig ved simpelt flertal af det personligt afgivne antal ja/nej stemmer. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Stk. 5 Hvis 3 medlemmer skulle kræve det, skal stemmeafgivningen foretages som hemmelig afstemning, under ledelse og opsyn af dirigenten med referenten som stemmetæller.
Stk. 6 Der skal tages beslutningsreferat af generalforsamlingen. Referat godkendes og underskrives af dirigenten.
Stk. 7 Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:
- Valg af dirigent og referent.
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
- Forelæggelse og godkendelse af regnskab.
- Fastsættelse af kontingent.
- Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af
- bestyrelse i henhold til § 8, stk. 2.
- 1 eller flere suppleanter.
- Valg af
- 1 revisor.
- 1 revisorsuppleant.
- Eventuelt.
Stk. 8 Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutning træffes ved simpelt stemmeflertal.
Stk. 9 Fraværende valgbare medlemmer kan vælges, når der skriftligt foreligger tilsagn om, at vedkommende vil modtage valg til den foreslåede post.
Stk. 10 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet i bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med forslag til dagsorden.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter, at kravet herom er modtaget.
Der skal ske indkaldelse og afholdelse efter samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.
§ 11. Opløsning af foreningen
Stk. 1 Vandklubben kan kun opløses ved en til formålet særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til denne beslutning kræves at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer er til stede og at mindst ¾ af de afgivne gyldige stemmer er for en opløsning af Vandklubben. I modsat fald indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning kan træffes, hvis ¾ af de afgivne gyldige stemmer er for en opløsning, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
Stk. 2 I tilfælde af opløsning skal Vandklubbens formue, herunder evt. fast ejendom og løsøre, tilfalde et idrætsligt formål i Vordingborg kommune. Beslutning herom træffes ved simpelt stemmeflertal.
Vedtægterne er vedtaget på stiftende generalforsamling den 20. Januar 2021.